Den Permanente
Den Permanente er åben fra d. 22. maj til d. 29. august 2010 i tidsrummet:
- Mandag til lørdag fra kl. 06.00 til 19.00
- Søndag fra kl. 07.00 til 19.00
Der er livreddere til stede alle dage mellem kl. 10.00 og 19.00.
Som noget nyt kan du, foruden vand- og lufttemperatur, også se UV-indeks, som bliver målt tre gange dagligt på Den Permanente. Dette er et samarbejde mellem Århus Kommunes Idrætscentre og Kræftens Bekæmpelse, som en del af "Skru ned for solen"-kampagnen.
Den Permanente
Den Permanente er opført i 1933 og fremstår fortsat som et smukt eksempel på datidens akitektoniske formåen. Den Permanente integrerer smuk natur og arkitektur og danner ramme for en række af foreningsaktiviteter såsom beachvolley og kajakpolo.
Med en belliggenhed neden for Riis Skov og tæt på Århus centrum er Den Permanente velbesøgt. Her er der mulighed for at nyde både strand, vand og skov. I sommerperioden har Den Permanente åbent for alle.
Den Permanente er et havbad bestående af et stort fælles område med både livredder, omklædningsrum, vandrutchebane, toiletter og vandhaner. Derudover er der lukkede herre- og dameafdelinger.
Foreninger der holder til ved Den Permanente
I vintersæsonen er Den Permanente lukket for offentligheden, men åben for vinterbadere fra foreningen Vikingeklubben Jomsborg.
Historie
I 1933 blev Århus Søbad opført nedenfor Sjette Frederiks Kro, et stort anlæg med fælles lukket badestrand, toiletter og separate dame- og herreafdelinger. Efter en del ødelæggelser i en storm i 1965 blev badeanstalten genopbygget på støbte moler. Badeanstalten fik formentlig navnet Den Permanente ved den lejlighed.
Adresse
Den Permanente
Salonvejen 5
8240 Risskov



