Havbade
Smukt placeret henholdsvis nord og syd for byens centrum giver Århus Kommunes Idrætscentres to havbade rig mulighed for at forene det pulserende liv i byen med refleksion og puls ved vand og strand - året rundt.
De to havbade er ikke bare badefaciliteter. De danner også en bred ramme for en stor variation af aktiviteter både ved stranden og i vandet.
Mod nord, i læ af Riis Skov finder du Den Permanente Badeanstalt og mod syd i læ af Skåde Skov/Marselisborgskovene finder du Ballehage Havbadeanstalt.



