Saunagus i Badeanstalten Spanien

I denne kolde tid er det oplagt at få varmen i Badeanstalten Spanien, hvor der som noget nyt tilbydes saunagus. Så kom i Badeanstalten Spanien med din kæreste, kone, mand, veninde eller ven og få en afslappende og varm oplevelse!

Saunagus er en aromaterapeutisk oplevelse, som giver fornyet energi og flottere hud. Saunagus foregår i en sauna, hvor en gusmester hælder vand blandet med æteriske olier på saunaovnen. Dampene spredes i luften, når gusmesteren svinger med et håndklæde, alt imens olierne og deres virkning bliver forklaret.

Kombinationen af varmen fra saunaen og efterfølgende kolde styrtbade har en positiv indvirkning på hjerte, blodkar, og blodbaner, idet de hæver og sænker temperaturen. De æteriske olier varierer i forhold til dagens tema, f.eks. finsk bad, tyrkisk bad mm.

Saunagus afholdes på følgende datoer:

  • D. 10. januar 2010 kl. 17.00-19.30
  • D. 17. januar 2010 kl. 17.00-19.30
  • D. 7. februar 2010 kl. 17.00-19.30

Der kommer løbende flere datoer, så tjek hjemmesiden www.badspa.dk

Pris: 125 kr. (inkl. 4 gus pr. arrangement, drikkevarer, frugt og kiks samt adgang til svømmehallen, dampbad, varmtluftrum osv.)

Billetter kan købes i billetlugen i Badeanstalten Spanien senest tre dage før arrangementet. Der er max 30 billetter til salg pr. arrangement.